Vi har tidligere anmeldt et eksternt SSD drev fra ADATA og som vi nærmer os jul så er der basis for at kigge på endnu et drev. Denne gang er det modellen SC680 som bedst kan betegnes som lillebror til SE800. Kigger du alene på specifikationerne så er der ikke den store forskel på de to modeller. SC680 kommer også med USB 3.2 Gen 2 hastighed via USB-C og som du kan se af billedet nedenfor så er der både et USB-C til USB-C samt et USB-C til USB-A kabel med i pakken. Begge er i en god kvalitet så det faktisk er muligt at opnå SyperSpeed 20Gbps.

ADATA SC680 kommer med forskellige kapaciteter som er 240GB, 480GB, 960GB og 1.92TB. GamersLounge har fået en model med 480G så det matcher kapaciteten på storebror som blev anmeldt. Selve SSD drevet er i plastkasse i en ganske lille indpakning. Helt enkel og uden dikkedarer. Vi har denne gang haft specifikt fokus på at anvende drevet som udvidelse til en PlayStation 5. Ud over at det er godt pakket ind og dermed egner sig til at tage med på farten, så er vores behov at få et sted at lagre nogle af de 20 PlayStation 4 titler som er indeholdt i PlayStation Collection. Jeg har tilsluttet SC680 til den ene af de to SuperSpeed porte der på bagsiden af PS5. Passer det dig bedre at tilslutte den foran så skal du benytte USB-C stikket som er SuperSpeed.

Hvorfor er det vigtigt for en sammenligning at anvende samme størrelse SSD? Det er fordi et større drev kan have en lavere hastighed på grund af den tekniske opbygning. Det er dog ikke lige så markant på SSD som det er i traditionelle diske. For at det ikke skulle influere på oplevelsen, og dermed sammenligningen, så er det ca. samme kapacitet. Når du anvender et SSD drev mellem forskellige enheder skal du huske at vælge en formatering som kan anvendes på tværs. Det er jeg mindre interesseret i når den skal bruges til udvidelse af PS5 lager. Her formaterer jeg bare drevet op til det som anbefales. Jeg skal ikke anvende det til andet PlayStation. Du kan bruge det på PlayStation 4 selvom det bliver langsommere. Den har jo ikke SuperSpeed porte. De var ikke opfundet da den blev designet.

Oplevelsen med at hente spil fra SSD’en er mindst lige så hurtig som fra min PlayStation 4 hvor jeg havde en 1G SSD installeret. Jeg flyttede også et par spil mellem det indbyggede lager i PS5 og til SSD’en for at sammenligne load tider. Der er ganske lidt forskel når jeg sammenligner med spil som Need for Speed og Star Wars Squadrons. Du kan ikke gemme PS5 spil da de er optimeret til PlayStation 5’s arkitektur så det er til dit bibliotek af PS4 du skal bruge en ekstern SSD.

ADATA SC680 yder fortræffeligt som ekstra lager til din konsol. Selvom SC680 har langsommere SSD-hardware end SE800 så er det ikke noget jeg kan mærke i denne sammenhæng. Det er ikke SC680 der er det svageste led i den ligning. Jeg kunne godt tænke mig at de medfølgende kabler var lidt længere. Samlet set er ADATA SC680 er et godt valg. Uanset om du skal bruge det til at udvide lager på din konsol, som backup eller bare til at have ekstra kapacitet på farten. Gå efter 960G modellen. Det er den som har det bedste pris/ydelses forhold. IMO.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægMedal of Honor: Above and Beyond ude nu
Næste indlægQPAD DX-900 trådløs pro-gamer mus – anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
adata-sc680-anmeldelseSamlet set er ADATA SC680 er et godt valg. Uanset om du skal bruge det til at udvide lager på din konsol, som backup eller bare til at have ekstra kapacitet på farten. Gå efter 960G modellen. Det er den som har det bedste pris/ydelses forhold. IMO.