Tour de France er for mange én af de traditionelle sommerbegivenheder, som muliggør timevis af TV-kiggeri, selv om vejret udenfor nærmer sig 25 grader. Nu kan man selv tage del i løjerne, og når det er Focus Home Interactive og Cyanide, som blandt andet står Pro Cycling Manager-serien, der har sat sig forrest i feltet, så kan det jo ikke gå galt?
Men det gør det så alligevel og for meget sigende, så minder Tour de France-spillet mest af alt om årets første uge af det legendariske løb, hvor styrt, nærgående kameramotorcykler og franske TV-biler nærmest har gjort løbet til en farce. Dog på ingen måde den samme farce som spiludgaven. Og det er der flere grunde til. Det starter jo ellers meget godt idet man som spiller kan vælge dansk som sprog. En hurtig, men lidt letkøbt tutorial, som alene består af billeder, sætter spilleren ind i de vigtigste aspekter, og så er man ellers i gang.
Spillet byder alene på Tour de France-løbet som singleplayer. Der er ikke andre løb og ej heller nogen singleplayerdel, så man er altså nødt til at tage de tusindevis af kilometer på egen hånd. Man kører, lykkeligvis, ikke hele etapen, men i stedet brudstykker af denne. Dette er typisk starten, indlagte spurter, tunge stigninger og selvfølgelig slutningen på etapen. En virkeligt god idé, da specielt de første etaper er håbløst uinteressante for alt andet end ryttere i udbrud.
Kontrolsystemet er legende let at overskue. Man kan accelerere, sænke farte, angribe eller tage føringer i feltet. Herudover kan man løbende bede om informationer fra holdbilen, blandt andet hvor langt udbrydergruppen befinder sig foran, og man kan udstikke kommandoer til sine holdkammerater. Det virker egentligt fint, men det er nu en skam, at man ikke har udstyret spillerens skærm med konstante informationer, i stedet for at man løbende skal bede om det. Dette er givetvis for at gøre spillet mere realistisk, men det virker dumt at man konstant skal bede om info.
Selve styringen er overraskende svær at finde ud af, selvom den egentligt kun består af fire kommandoer. Dette skyldes, at der ikke er nogen ”følg feltet”-kommando, hvorfor man konstant skal sidde og finde en passende fart, så man ikke pludseligt befinder sig foran feltet eller langt bagude. Frygteligt irriterende og igen én af de underlige designvalg som præger spillet.
Det allerstørste problem er dog ultimativt, at det bare ikke er særligt sjovt at være cykelrytter 95 procent af tiden. Medmindre man har præferencer for ét af underdog-holdene, så vil man sandsynligvis betro sig til Team Saxo Bank eller Schleck brødrene (eller Schlock brødrene som de hedder i spillet idet licenserne heller ikke er på plads), og selvom man før hvert løb har mulighed for at vælge rytter på den enkelte etape, så er det mildest talt dødssygt at sidde og beskytte sin kaptajn på de flade etaper, eller endnu værre, at være kaptajnen selv, som bare skal sidde i feltet og nyde godt af slipstrømmen fra de førende ryttere.
Nå så endeligt det går løs i bjergene, så er der anderledes kød på spillet, idet man både skal holde øje med konkurrenterne, kørerens energi, som består af overordnet stamina (generel energi) og to forskellige typer angrebsenergi, én til at fastholde et højt tempo over længere tid og én til at lave et eksplosivt angreb. Det er en nervekamp og spillets AI fungerer her ganske godt, når spillerne indbyrdes gætter på, hvem der tager det første skridt.
Det er sådan cirka også det positive der er at sige om Tour de France 2011. Som nævnt forinden, så er der gedigne kontrolproblemer og der er manglende licenser, som er allerværst for Team Leopard Trek, som ikke alene har to Schlok brødre, men ligeledes må indfinde sig med at hedde Team Guepard og have leopard-prikker på deres hvide og gule (!!) trøje. Herudover består hvert hold blot af seks mand, og ikke ni som i virkeligheden, og for at gøre ondt værre, så virker det til at udviklerne har glemt reglerne. Under holdtidskørslen, hvor jeg naturligvis var raketten Cancellara, glemte jeg i min kådhed alt om mine fem holdkammerater, som halsede rundt flere minutter efter mig. Men hvad gør det, når det tilsyneladende er tiden for den første rytter der er gældende. Om dette var en glitch, som man ofte støder på, eller om det er overlagt må jeg lade være usagt, men det virker dumt.
Og det er ikke fordi at Cyanide ikke har haft de fornødne overskydende ressourcer hukommelsesmæssigt, for Tour de France 2011 er en ganske uskøn oplevelse, som hverken bringer charme eller fransk idyl med sig. Bevares, der er skiftende landskaber der varierer fra landsbyer til bjergtoppe, men det er ikke særligt veludført og præges ofte af grove overflader hvor pixelstørrelserne sender tankerne tilbage til gamle arcadehaller fra slut-80’erne. Herudover består alle ryttere af den samme model, hvilket resulterer i, at eksempelvis den unge Jacob Fuglsang pludseligt er blevet en aldrende italiener med lokumsbrædt-barbering. Ja man føler ikke just, at der bliver kælet for detaljen.
Dette kan ligeledes siges om den lydmæssige side, som i bund og grund kan skæres ned til 130 mandlige cykelrytteres prusten og noget elektronisk musik, som kører i et konstant loop. Omtrent lige så spændende som at se en voksenfilm uden billede og bestemt ikke noget der sætter noget form for aftryk i spillerens hukommelse. At man hver før etape får et halvt minuts præsentation af en kommentator, som sidenhen gemmer sig væk, virker også som den billigste løsning.
Le Tour de France 2011 er en helstøbt skuffelse fra ende til anden og selv om virkelighedens Tour de France løb bestemt ikke er sindsoprivende hele tiden, så overgår spændingsniveauet IRL spiludgaven med flere cykellængder. Dette skyldes først og fremmest mange tåbelige designvalg, manglen på licenser og så det altoverskyggende faktum, at der er tale om en kedelig og grå gameplayoplevelse.
Selv fanatiske cykelelskere bør holde sig væk fra Tour de France 2011-spillet, som på ingen måde lever op til Pro Cycle Manager-serien.
[box_info]Spillet er anmeldt på Xbox 360.[/box_info]