DONTNOD, den uafhængige og prisvindende franske publisher-og spiludvikler, er stolte af at kunne præsentere Gerda: A Flame in Winter. Spillet er den første third-party titel som udgives af DONTNOD – og som partner i dette nye initiativ har de udvalgt den danske spiludvikler PortaPlay. Spillet er narrativt drevet, inspireret af danske, historiske begivenheder og blev fremvist i aften ved Nintendo Indie World eventet.

Gerda: A Flame in Winter  lanceres i 2022 og er en spændende og historiedrevet RPG-lite oplevelse, der foregår under Anden Verdenskrig og omhandler den tyske besættelse af Danmark. Spillet er inspireret af virkelige hændelser og lader spilleren indtage rollen som Gerda, en sygeplejerske hvis liv bliver vendt på hovedet i løbet af krigens sidste dage. Kun bevæbnet med hendes forstand og viden om hendes lokalsamfund, må Gerda prøve at redde dem hun elsker og samtidig forblive tro mod den hun er. En historie der ikke fortælles ved fronten, men i de intime omgivelser af hende fødeby Tinglev. – en mindre Sønderjysk landsby tæt ved den tyske grænse – der er splittet af interne stridigheder mellem de danske indbyggere, det tyske mindretal og den desperate besættelsesmagt.

Valg træffes gennem en blanding af udforskning, dialog og håndtering af relationer. Spilleren former Gerdas personlighed og hende relationer til andre, hvilket påvirker hvordan historien folder sig ud. Hvert dilemma er en udfordring og hver beslutning afgørende i en tid med uro og krig. Hvor langt vil du gå for at beskytte dem du elsker?

Gerda: A Flame in Winter vil være tilgængelig på Nintendo Switch og PC, og udgives i 2022.