Frigiv dit potentale med Logitech MX Master 3 og MX Keys

0
408

 I dag annoncerer Logitech Logitech MX Master 3 og Logitech MX Keys, som er de seneste tilføjelser til den premium, højtydende Master-serie.

Musen og tastaturet giver en kraftfuld og pålidelig ydelse, som ændrer den måde, du arbejder på.

Konstrueret og udformet i Schweiz, tilbyder MX Master 3 ultrahurtig og præcis scrolling med det splinternye MagSpeed Scroll Wheel. Drevet af elektromagneter, giver MX Master 3 dig muligheden for at scrolle lydløst gennem tusindvis af linjer på blot sekunder. MX Keys, der har Perfect Stroke teknologi, tilbyder den bedste taktile low-profile skriveoplevelse på et Logitech tastatur.

“Vores nyeste flagskibs-produkter er designet til avancerede brugere, såsom softwareudviklere, ingeniører eller designere, som gerne vil øge produktiviteten, og har brug for at interagere med deres digitale indhold lige så hurtigt som de tænker,” udtaler Delphine Donne-Crock, general manager for kreativitet og produktivitet hos Logitech. ”MX Master 3 MagSpeed Scroll Wheel er vores hidtil hurtigste, mest lydløse og mest avancerede scroll hjul, og MX Keys bringer dig den mest komfortable low-profile skriveoplevelse, vi kan tilbyde, så du kan arbejde ligeså længe, du har lyst til. Når de bruges sammen, giver disse højtydende værktøjer den ultimative løsning til dit arbejdsbord.”

Logitech MX Master 3

Logitech MX Master 3 Advanced Wireless Mouse er med indbygget hastighed og præcision, og den omhyggeligt tilpassede form er komfortabel nok til lange arbejdsdage, da den støtter din hånd og dit håndled.

Profiler til populære software applikationer er klar til at brug direkte ud af æsken ud over de tilpasningsmuligheder, der tilbydes via Logitech OptionsTM.  Musen har Logitech MX signatur DarkfieldTM 4.000 DPI High Precision-sensor, der sporer på alle overflader, inklusive glas. Den har også et genopladeligt batteri, som holder i op til 70 dage på en fuld opladning, og en hurtig opladning på tre minutter giver dig en batteritid på en hel brugsdag.

Logitech MX Keys

Logitech MX Keys Advanced Wireless Keyboard giver dig en særdeles god skriveoplevelse med flydende tastetryk, og en præcis, taktil feedback når tasterne trykkes ned.

Udstyret med smart belysning registrerer baggrundsbelysningen dine hænder og justerer tastaturbelysningen automatisk afhængigt af lysforholdene i rummet. Det slukker også, når det ikke bruges, for at spare på batteriet og for at holde distraktioner på et minimum.

En blød og holdbar, aftagelig håndledsstøtte er også tilgængelig med Logitech MX Keys Advanced Wireless Plus-version, hvilket giver ekstra komfort til tastaturet, hvis det ønskes.

MX Master 3 x MX Keys – Bedre sammen

Logitech MX Master 3 og MX Keys er begge kompatible med Windows, Mac og de mest populære Linux-distributioner. Musen og tastaturet er kompatibelt med Logitech Flow™ teknologi, hvilket gør det muligt for dig, nemt og problemfrit, at skifte og kontrollere op til tre Windows eller Mac computere samtidig.

Dette giver dig mulighed for at kopiere og indsætte indhold, billeder og dokumenter på tværs af dine computere og mellem operativsystemer. Logitech MX Master 3 og Logitech MX Keys er bygget til at opretholde driftstimer og har hver især USB-C hurtigopladning og premium design og finish for at elevere udseendet på det moderne skrivebord.

Pris og tilgængelighed

Logitech MX Master 3 og Logitech MX Keys forventes at være tilgængelig på Logitech.com samt hos udvalgte forhandlere i oktober 2019. Den vejledende udsalgspris på MX Master 3 er DKK 899 og MX Keys er ligeledes DKK 899. MX Master med Palm Rest (sælges hos Elgiganten) koster DKK 999,-