Warner Bros. Interactive Entertainment, The LEGO Group og Lucasfilm har i dag annonceret LEGO® Star Wars™ Battles, et helt nyt strategisk actionspil, der er designet specifikt til mobilenheder, der blander ikoniske figurer, fartøjer og lokationer fra LEGO® Star Wars™ med en-mod-en-multiplayerkampe i realtid.

Udviklet af TT Games Brighton og udgivet af Warner Bros. Interactive Entertainment og Playdemic, LEGO Star Wars Battles lader spillerne blande og matche figurer og fartøjer fra alle epoker af Star Wars-galaksen, hvormed man kan opbygge et dæk af kræfter fra den lyse eller den mørke side, der kæmper i dynamiske, udfordrende kampe. Med intuitive berøringsfunktioner indsætter spillerne tropper og bygger LEGO-tårne på slagmarken for at forsvare og vinde territorium, mens de forsøger at ødelægge modstanderens base.

“Vi er meget stolte af at føre LEGO Star Wars-videospilarven videre med LEGO Star Wars Battles, en ny oplevelse, der er bygget op fra grunden, til mobilenheder,” sagde Jason Avent, studiechef, TT Games Brighton. “Vi håber, at spillerne vil nyde den unikke kombination af LEGO Star Wars med omfattende strategi med dækbygning og innovativ territorieerobring ved at bygge LEGO-tårne.”

“I over 15 år har LEGO Star Wars-videospil budt på en unik tilgang til Star Wars, hvilket har engageret og glædet fans fra hele verden,” sagde Douglas Reilly, vicedirektør, Lucasfilm Games. “Vi er spændte på at levere nye LEGO Star Wars-oplevelser til mobilpublikummet med LEGO Star Wars Battles, som præsenterer nye måder at spille på i en fjern, fjern galakse, der stadig umiskendeligt er LEGO.”

“LEGO Star Wars Battles bringer al actionen og al den muntre charme fra LEGO spil til det evigt voksende, globale publikum af mobilspillere,” sagde Sean McEvoy, vicedirektør, Digital Games, The LEGO Group. “Det er let at gå til og spille, og det byder på sjovt, hurtigt LEGO-gameplay til både nye og garvede spillere.”

Med indhold fra alle sagaens ni film, Star Wars™: The Clone Wars™ og Rogue One: A Star Wars™ Story, kan spillere samle ikoniske helte og skurke, eksempelvis Luke Skywalker, Rey, Obi-Wan Kenobi, Boba Fett og Darth Vader sammen med andre figurer, eksempelvis Porgs, Stormtroopers, Battle Droids og forskellige fartøjer fra AT-AT til TIE bombers og endda Millennium Falcon. Som spillerne opnår fremskridt og stiger i niveau, låser de op for forskellige arenaer, der er baseret på kendte Star Wars-lokaliteter, herunder Scarif, Naboo, Hoth, Endor, Geonosis og flere.

LEGO Star Wars Battles kommer i 2020 på App Store og Google Play og vil være tilgængeligt for download gratis med køb i appen.