Selvom jeg personligt er mere til JBL PartyBox 110, så har den ikke en snebolds chance i helvede for at få lov at stå i stuen for min bedre halvdel. Så hvis moderne teknik skal have en chance skal det passe ind i det som er gangbart i et hjem hvor diskolys ikke tolereres. Så her kommer Harman Kardon Citation 200 ind i billedet. Det er en smart højtaler som udover at have alle de rigtige funktioner også tager kampen op mod Sonos som det foretrukne i mærke for smarte hjem.

Det er sjældent at produkter jeg anmelder får ros for udseendet, men Harman Kardon Citation 200 er undtagelsen der bekræfter reglen. Den blev uopfordret rost for sit stramme design og lækre materialevalg. Den lyse læderrem passer godt til formen og matcher det grå stof. Lige et par ord om selve stoffet. Det produceres af den danske virksomhed Kvadrat. Det er modstandsdygtigt overfor smuds og håndhændet behandling hvor det også i kortere tid modstår flammer. Jeg har ikke ladet mine katte i nærheden for det er den ultimative test af den mekaniske stabilitet af stoffet. Så Citation 200 rammer rigtigt set ud fra et design og materiale kriterie. Hvad med teknikken?

På lydsiden har vi en 120 mm mellemtone / subwoofer kombineret med en 25 mm diskant (tweeter). I begge sider af findes passive woofers for at give en dybere og mere fyldig lyd. Den er fuld trådløs og kan kører i omring 8 timer på en opladning som tager ca. 3 timer hvis du har kørt den helt tør. Du finder både 2,4GHz og 5 GHz Wi-Fi sammen med Bluetooth 4.2. Bluetooth skal du betragte som en bonus feature. Version 4.2 er ikke specielt moderne og Harman har ikke gjort noget for at optimerer codec (hvordan lyden komprimeres og sendes) så lyden bliver ikke bedre end hvad der er muligt som standard. Nej det er i Wi-Fi du får 24 bit/96 kHz codec så højtaleren kommer til sin ret. Harman Kardon Citation 200 er fuldt integreret til Google Home så du kan tilføje højtaleren med et par tryk inde i Google Home app’en. Læg også mærke til at der er mulighed for at slå mikrofonen fra på bagsiden hvor du også finder et USB-C hvis du lige skal lade uden at have docking stationen.

Jeg har ikke noget at udsætte på lyden. Jeg har brugt både brugt AirPlay og YouTube Music via Google Home integrationen og oplevelsen er fyldig vellyd. Det skal bemærkes at jeg på ingen måde er audiofil og fortrækker en solid bas med sprød mellemtone, selv når jeg skruer op til fuld styrke. Det klarer Harman Kardon Citation 200 uden problemer. Den er selvfølgelig elegant når den står på sin lille lade stander eller dock om du vil. Nu skal du ikke glemme at den kan løftes af og tages med rundt i hjemmet. Så længe du er inden for Wi-Fi dækning så virker den også fint – også hvis du skal ud at skrabe sne. Du skal ikke være bange for at ødelægge docking stikkene. De ligger dybt så du også kan placere Harman Kardon Citation 200 på våde eller bløde underlag uden at være bekymret over om enheden tager skade.

Harman Kardon Citation 200 er en lækker smart højtaler som diskret passer ind i ethvert hjem. Den tager også førertrøjen i forhold til konkurrenten Sonos Move. Jeg er også langt mere til integration til eksisterende standarder end anvendelse af egne proprietærer modeller. Og hvem husker ikke Sonos’ Recycle Mode som satte en automatisk udløbsdato for en Sonos højtaler? Alene dette er for mig tilstrækkeligt til at kigge efter solide produkter som Harman Kardon Citation 200 som hård pakke under juletræet.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSynth Riders – Spiral Mode ude
Næste indlægFejr højtiderne med Mondrian Gaming Giveaway
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS5. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.