Hvis I er bekendt med Professor Layton serien, så kan i glæde jer gevaldigt over, at et kapitel af serien, for første gang lander på en hjemmekonsol – Nemlig Nintendo Switch. Det skal dog nævnes, at dette er en genudgivelse af Nintendo 3DS titlen, af samme navn, som udkom tilbage i 2017. Men det er stadig et stort skridt, at træde fra håndholdt til hjemmekonsol (som også kan være håndholdt).

Hvilke sjove figurer møder vi? Hvilke mærkværdige gåder gemmer sig? Tag med til London sammen med Kat og alle de andre i: Layton’s Mystery Journey: Katrielle and the Millionaires’ Conspiracy – Deluxe Edition.

Prolog

Katrielle Layton åbner sig et lille detektivbureau i hjertet af London for, at gå i sin fader, Professor Hershel Laytons, forspor. Hun drømmer om, at få store gådefulde opklaringssager og bliver snart mødt, med noget af et sortiment. Hun bliver kaldt til Scotlandyard da der er sket et mord/selvmord på The Thames – og dette leder hende ind i en kæmpe sammensværgelse.

Sniksnak

Spillet er i hvertfald 60% snak og dialog mellem figurene. Det er kun kerne scenarier som der er lagt stemme til, så det handler om, at gøre læsebrillerne klar – for der er meget information. Dog er den mængde historie man får ikke vigtigt for, at forstå eller spille spillet. Det er bare meget godt, at have en nogenlunde ide om, hvad der egentlig foregår. Snakken er vigtig i denne type spil. Det har altid være sådan – dette tilfælde er teksttungt og hårdt at leve sig ind i.

Nu er jeg en voksen mand, med en ildsjæl for svære spil, og jeg kan tydeligt se, at Katrielle titlen er lavet til et mere afslappet publikum, trods de vanskelige hændelser der foregår i spillet. Det kan være rigtig lækkert med en svær gåde, som næsten trækker hårene ud. Men der går en god sjat tid, før vi kommer til kerne opgaven.

Jeg har før skrevet anmeldelser af tekstunge spil, da den slags spil har et tid og sted. Men jeg bliver slet ikke fanget af Katrielle Layton.
Én ting er, at opleve en 15 minutters tale og så blive smidt ind i en hæsblæsende action sekvens.
En anden ting er, at læse en masse dialog og være fokuseret på fremskridt for derefter, at være fokuseret og tænke ud af boksen. Dynamikken er ikke mig.

Gåderne

Gåderne er spillets primus motor. Det er dét vi spiller Layton spillene for. Jeg elsker det – dette gør at snakkeriet er det hele værd. Gåderne starter stille og roligt ud, og er meget logiske. Senere bliver sværhedsgraden skruet helt op, og der var tidspunkter, hvor jeg har måtte forlade rummet og komme tilbage, samt situationer hvor jeg har siddet med papir og tegnet / skrevet. Det er den slags charme jeg vil have mere af. Det bringer spillet ud i den virkelige verden og giver mig en grund til, at bruge de små grå.

Derudover, er det muligt at købe hints, hvis gåden er for svær eller hvis man mangler et kickstart. Hints kan købes med Hintcoins, som findes rundt omkring i spillets overworld. Jeg har kun brugt få, og følte ikke at der var grund til, at lade spillets kerneopgave gå ud i brug af in-game valuta.

Londons Gader

I mellem dialog og gåder bevæger man en curser, som fungerer lidt som et point and click spil. Der er ting der skaber interesse. Dette kan være mennesker, gåder eller hemmeligheder. Det er meget godt, at gøre en vane ud af, at tjekke alle hjørner på billedet. Man ved aldrig hvad der gemmer sig.

Der er også mulighed for, at klæde Katrielle ud i forskellige outfits. Disse outfits kan købes med Fashion Farthings – som også kan findes rundt omkring, eller ved daglige logins. Her kan man frit vælge det tøj man nu synes hun skal have på – eller lade være, da det måske ikke er ens smag.

Valget er i hvertfald dit.

Epilog

Spillet er meget sødt. Men det fanger mig slet ikke som de tidligere Layton spil har gjort. Jeg ved ikke om det er fordi, Katrielle er i en mere munter retning, måske. I så fald, så havde jeg det skægt med spillets gåder. Nogle mere end andre i hvertfald.

Jeg synes bestemt du skal give spillet et skud, eventuelt spille det med en yngre spiller. De kan være et godt sted, at starte med at arbejde på logisk tænkning. Det er ikke det bedste Layton spil, men det er nu rart, at serien er havnet på en hjemmekonsol.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægParty spillet Headsnatchers ude til PC og Switch
Næste indlægNye spil i Apple Arcade
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!