En Nintendo Switch – OLED Model The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom Edition lanceres den 28. april. Denne stilige udgave har et motiv, der også forekommer i The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom, inklusive det velkendte Hylian Crest fra Legend of Zelda-serien på forsiden af docking-stationen. Denne udgave indeholder ikke selve spillet, som udkommer 12. maj.

Desuden lanceres Nintendo Switch Pro Controller og en Nintendo Switch-taske, begge med design fra The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom samtidig med spillet. Det nye Nintendo Switch OLED-system og tilbehøret blev vist i en video med The Legend of Zelda-seriens producer Eiji Aonuma, som også viste gameplay fra det kommende spil.

Nintendo Switch – OLED Model har en 7” OLED-skærm, justérbart stativ, docking-station med en LAN-port (LAN-kabel sælges separat), 64 GB intern hukommelse (hvoraf en del anvendes til konsollens eget system) og forbedret lyd både som håndholdt og i Tabletop mode. Nintendo Switch – OLED Model kan spilles på tre måder: TV mode på tv-skærmen via den medfølgende Nintendo Switch Dock. Håndholdt med Joy-Con-sættet tilsluttet samt Tabletop mode, når I fx vil spille flere sammen på farten.

The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom bestemmer du selv vejen gennem Hyrules vidstrakte landskaber og de mystiske øer i himmelen over Hyrule. I en verden drevet af fantasi er det op til dig at udtænke den bedste brug af Links nye egenskaber for at bekæmpe de ondskabsfulde magter, som truer kongeriget.