Apple annoncerede i dag anden generation af iPhone SE, en kraftfuld ny iPhone med en 4,7″ Retina HD-skærm og Touch ID, som giver brancheførende sikkerhed. iPhone SE har et kompakt design, som er blevet genopfundet fra inderst til yderst, og er den mest prisvenlige iPhone. Den nye iPhone SE kan klare selv de mest krævende opgaver takket være Apples A13 Bionic, som er den hurtigste chip i en smartphone. iPhone SE er desuden udstyret med det bedste enkeltkamerasystem nogensinde i en iPhone, som giver adgang til fordelene ved beregningsbaseret fotografering, herunder Portræt-funktion, og så er den designet til at modstå vind og vejr med støv- og vandafvisende egenskaber

iPhone SE fås i tre flotte farver – sort, hvid og (PRODUCT)RED – og kan forudbestilles fra fredag den 17. april til priser fra kun 3.699 kroner.

“Den første iPhone SE var et hit hos mange kunder, der var begejstrede for den unikke kombination af lille størrelse, høj ydeevne og en overkommelig pris. Den nye andengenerations iPhone SE er baseret på samme gode koncept, men byder på endnu mere – bl.a. vores bedste enkeltkamerasystem nogensinde, som giver fantastiske billeder og videoer – og har stadig en meget overkommelig pris,” udtalte Phil Schiller, Apples Senior Vice President for Worldwide Marketing. “iPhone SE har brancheførende ydeevne med A13 Bionic-chippen, som giver en fantastisk batteritid. Den tager flotte Portræt- og Smart HDR-billeder, optager imponerende videoer med stereolyd, er perfekt til spil og superhurtigt internet, og så er den bygget med de samme brancheførende sikkerhedsfunktioner, som vores kunder forventer. Vi kan dårligt vente vente på, kunderne får fingrene i iPhone SE.”

Populært design med 4,7″ skærm
iPhone SE har et design med aluminium i flykvalitet og holdbart glas med sort forside og fås i sort, hvid og (PRODUCT)RED. Glasset på bagsiden har et centreret Apple-logo og fremstilles ved hjælp af en farveproces med syv lag, som giver præcis nuance og dækkeevne og dermed stor dybde i farverne med et aluminiumsbånd i matchende farve. Den tåler vand og støv med en IP67-klassificering som vandafvisende ned til 1 meter i 30 minutter.14,7″ Retina HD-skærmen med True Tone justerer hvidbalancen, så den matcher det omgivende lys og giver en mere naturtro, papirlignende visuel oplevelse. Den strålende Retina HD-skærm med et bredere farveområde giver utrolig farvenøjagtighed og understøtter Dolby Vision- og HDR10-afspilning. iPhone SE bruger haptisk tryk til Hurtige kommandoer – som f.eks. animering af Live Photos, eksempelvisning af beskeder og omarrangering af apps – samt menuer, der er tilpasset konteksten.

iPhone SE byder desuden på den velkendte Hjem-knap, som er designet med safirkrystal, så den er holdbar, og så sensoren beskyttes, samt en stålring, der registrerer brugerens fingeraftryk til Touch ID. Brug af Touch ID er et nemt, anonymt og sikkert alternativ til indtastning af en adgangskode for at låse iPhone op, udfylde adgangskoder ved hjælp af iCloud-nøglering, logge ind i apps, godkende App Store-køb og foretage Apple Pay-transaktioner. 

A13 Bionic – den hurtigste chip i en smartphone
A13 Bionic så dagens lys sammen med iPhone 11 og iPhone 11 Pro og er den hurtigste chip nogensinde i en smartphone. Den sikrer suveræn ydeevne for alt, iPhone SE bruges til. A13 Bionic er perfekt til fotografering, spil og augmented reality-oplevelser og sikrer, at alt sker jævnt og flydende. 

A13 Bionic er udviklet med fokus på maskinlæring og har en særlig 8-core Neural Engine, der kan klare 5 billioner handlinger pr. sekund, to acceleratorer til maskinlæring på CPU’en og en ny maskinlæringscontroller, der får ydeevne og effektivitet til at gå op i en højere enhed. Sammen åbner A13 Bionic og iOS 13 op for nye intelligente apps, der benytter maskinlæring og Core ML. 

A13 Bionic er bygget med fokus på effektivitet og sikrer også rigtig god batteritid for iPhone SE. iPhone SE kan oplades trådløst med Qi-certificerede opladere og understøtter desuden hurtig opladning, så kunderne får op til 50 procent opladning på kun 30 minutter.2 Lynhurtige downloadhastigheder er tilgængelige med Wi-Fi 6 og Gigabit-class LTE.3 Dobbelt-sim med eSIM giver den fornødne fleksibilitet til, at brugere kan have to separate telefonnumre på én enhed, når de er i udlandet eller bruger den som firmatelefon.4

Ny kameraoplevelse takket være A13 Bionic
iPhone SE har det bedste enkeltkamerasystem nogensinde i en iPhone med et 12 megapixels vidvinkelkamera med blændeåbning på f/1.8 og bruger billedsignalprocessoren og Neural Engine i A13 Bionic til at opnå endnu flere fordele ved beregningsbaseret fotografering, herunder Portræt-funktion, alle seks Portrætlys-effekter og Dybdekontrol.5 Ved hjælp af maskinlæring og monokulær dybdeestimering tager iPhone SE desuden imponerende portrætter med kameraet på forsiden. Næstegenerations Smart HDR gør sin entré på iPhone SE og kan på på intelligent vis genoplyse genkendte motiver i en ramme, så der opnås mere naturtro billeder med flotte lyse og mørke detaljer.

Videoer er endnu mere altomsluttende med lydoptagelse i stereo og filmisk videostabilisering på kameraerne på både for- og bagsiden. Kameraet på bagsiden understøtter 4K-videooptagelse af høj kvalitet med op til 60 billeder pr. sekund, og større dynamisk rækkevidde på iPhone SE giver flere fremhævede detaljer ved op til 30 billeder pr. sekund. Kunderne kan desuden få glæde af QuickTake-video på kameraerne på for- og bagsiden, så det er muligt at optage video uden at skifte væk fra Foto-funktionen. 

Med avancerede kamera- og fotofunktioner i iOS 13 er redigering på enheden endnu mere omfattende og intuitivt takket være de effektive værktøjer, som tidligere kun var tilgængelige til billedredigering.

Alt, Apple har at byde på
iPhone SE giver kunderne adgang til Apples robuste økosystem af produkter, tjenester og tilbehør. Brugerne kan nyde godt af de næsten 2 millioner apps i App Store, herunder de bedste apps fra tredjeparter og AR-oplevelser, holde sig opdateret om aktuelle begivenheder med Apple News, se originale serier, film og dokumentarer fra verdens bedste historiefortællere med Apple TV+, streame over 60 millioner sange fra deres yndlingskunstnere på Apple Music, foretage sikre og private køb med Apple Pay og gemme billeder, filer og kontakter i iCloud med mulighed for at få adgang til indholdet på alle deres Apple-enheder. Et Lightning-stik gør, at iPhone SE også er kompatibel med mere end 25.000 slags Lightning-tilbehør, bl.a. kameratilbehør, lyd og højttalere, docks og CarPlay.

iPhone SE har de samme brancheførende sikkerhedsfunktioner, som kunderne forventer sig af Apple. De hjælper med at beskytte anonymiteten og give kunderne kontrol over deres oplysninger. For eksempel beskytter Touch ID og Secure Enclave fingeraftryksdata, Intelligent Tracking Prevention i Safari er med til at forhindre, at annoncører følger brugere, når de bevæger sig rundt mellem websteder, Fotos bruger maskinlæring til at organisere billeder på enheder og meget mere.

iPhone SE med iOS 13 giver en problemfri oplevelse med integration af software og hardware som ingen anden smartphone. iOS 13 byder på et dramatisk look med Mørk-funktion, en mere privat måde at logge ind i apps og på websites med Log ind med Apple og en helt ny Kort-oplevelse, der giver hurtigere og mere nøjagtig navigation samt flotte billeder på gadeniveau med Se dig omkring.
iPhone SE integrerer hardware og software, så resultatet er en problemfri oplevelse, der giver adgang til Apples uovertrufne økosystem af produkter, tjenester og Lightning-tilbehør.


Priser og tilgængelighed

  • iPhone SE fås med 64 GB, 128 GB og 256 GB i sort, hvid og (PRODUCT)RED til priser fra 3.699 kroner. iPhone SE fås via autoriserede Apple-forhandlere og udvalgte udbydere (priserne kan variere).
  • iPhone SE kan forudbestilles på apple.com og i Apple Store-appen fra kl. 14 fredag den 17. april og kan fås via Apple, autoriserede Apple-forhandlere og udvalgte udbydere fra fredag den 24. april i USA og mere end 40 andre lande og områder.
  • Apple TV+ er tilgængeligt i Apple TV-appen på iPhone, Apple TV, iPod touch, Mac og andre platforme, herunder online (apple.com/dk/apple-tv-app/), for 39 kroner pr. måned med en syv dages gratis prøveperiode. Kunder, der køber en iPhone SE, kan se Apple TV+ gratis i et år.
  • Kunder, der har spørgsmål om iPhone SE eller til, hvilken iPhone der passer bedst til dem, kan starte en chat i Beskeder direkte fra Apple Store-appen.
  • Alle, der køber online fra Apple, får gratis kontaktfri hjemmelevering og mulighed for at bytte deres nuværende iPhone til et tilskud til køb af iPhone SE.7
  • Kunderne kan udvide deres begrænsede garanti med AppleCare+ og AppleCare+ med Theft and Loss og få prioriteret adgang til teknisk support 24/7. 
  • En del af indtægterne fra salg af iPhone SE (PRODUCT)RED går direkte til Den Globale Fonds nyetablerede COVID-19-indsatsfond – som yder finansiering til lande med behov for værnemidler, diagnostik og behandling, laboratorieudstyr, kommunikation vedrørende folkesundheden, understøttelse af forsyningskæder m.m. – samt til hiv/aids-donationer, som leverer programmer til test, rådgivning, behandling og forebyggelse, og der fokuseres særligt på at eliminere overførslen af virusset fra mødre til deres spædbørn.

Apple revolutionerede den personlige teknologi med introduktionen af Macintosh i 1984. I dag er Apple verdensførende inden for innovation med iPhone, iPad, Mac, Apple Watch og Apple TV. Apples fem softwareplatforme – iOS, iPadOS, macOS, watchOS og tvOS – giver problemfrie overgange mellem alle Apple-enheder og styrker brugerne gennem banebrydende tjenester som App Store, Apple Music, Apple Pay og iCloud. Apples over 100.000 medarbejdere brænder for at skabe de bedste produkter i verden – og for at gøre verden til et bedre sted.


iPhone SE er stænk-, vand- og støvafvisende. Den er testet under kontrollerede forhold i et laboratorie og er IP67-klassificeret i henhold til IEC-standard 60529 (maks. 1 meters dybde i op til 30 minutter). Stænk-, vand- og støvafvisningsgraden er ikke permanent og kan formindskes ved almindelig brug. Undlad at oplade en våd iPhone. Se i brugerhåndbogen, hvordan du rengør og tørrer den. Garantien dækker ikke væskeskade. iPhone SE tåler spild-uheld med almindelige væsker som sodavand, kaffe, te, øl og juice. I tilfælde af spild skal området skylles med vand, hvorefter din iPhone tørres af og skal have lov til at tørre.2 Op til 50 procent opladet efter 30 minutter med 18 W strømforsyning eller højere (sælges separat).3 Hastighederne afhænger af de lokale forhold og din udbyder. Få mere at vide om LTE-understøttelse hos din udbyder eller på apple.com/iphone/LTE4 Brug af dobbelt-sim kræver to trådløse dataabonnementer (som kan omfatte begrænsninger for roaming). Brugen er omfattet af visse begrænsninger. 5 Portræt-funktionen på iPhone SE kan genkende mennesker.6  Ét abonnement pr. gruppe med Familiedeling. Tilbuddet gælder i tre måneder efter aktivering af den kvalificerede enhed fra og med 24. april 2020. Abonnementet fornys automatisk, indtil det opsiges. Begrænsninger og andre vilkår er gældende.Online ombytning er ikke tilgængeligt i Mexico, Brasilien og Tyrkiet.