Capcoms længe ventede action adventure, Pragmata, er lanceret. Det er eventyret med Hugh og Diana som vi følger gennem deres udforskning af hvad er der sket på den automatiserede fabrik på Månen. Det første, der møder dig, når du lander på den støvede overflade, er synet af den gigantiske 3D-printer. Den tårner sig op over landskabet som en mekanisk guddom, der ufortrødent spyr genstande ud i det tomme rum. I Pragmata er alt skabt af et universelt, flydende materiale Lunafilament, der føles som en blanding af kviksølv og lyslederkabler. Men dette teknologiske mirakel har en pris: Intet holder.
Hugh er knap nok landet før et måneskælv ryster gennem hele basen og teamet spredes for alle vinde. Indledningen bringer tankerne hen på Space: 1999 eller Månebase Alpha fra midt 1970’erne. Den AI som skal holde basen kørende, IDUS, har fået en nedsmeltning og ingen af de få mennesker som er på basen, er noget steds at finde. Det første ”levende” væsen som Hugh stifter bekendtskab med, er Pragmata androiden Diana eller D-I-0336-7 som hendes korrekte type betegnelse er. Hun har størrelse og udseende som en pige på omkring 7 år. Hendes AI evner til trods har hun en tilsvarende nysgerrig og legende tilgang til både Hugh og omverdenen. Det danner også kernen i hele gameplay loopet hvor den pansrede Hugh og den skrøbelige barfodede Diana i fællesskab skal få undersøgt hvad der er gået galt på basen.
Gameplay-loopet er centreret omkring en helt unik dualitet: Hugh skyder, og Diana hacker. Mens Hugh tager de tunge kampe og holder horderne af korrupte robotter på afstand med kinetiske våben, er Diana spillets taktiske hjerne. Hun kan infiltrere fjendernes systemer midt i kampens hede, vende deres egne forsvar mod dem eller skabe åbninger, som Hugh kan udnytte. Denne mekanik er modig og føles fundamentalt ny. I starten er det ekstremt udfordrende; du skal lære at beskytte Diana, mens hun udfører sine digitale mirakler. Men som du stiger i niveau, bliver systemet mere tilgivende. Diana får adgang til mere avancerede algoritmer, og Hughs evne til at koordinere med hende bliver mere flydende. Det er en af de mest tilfredsstillende progressioner, jeg har oplevet – følelsen af at gå fra to fremmede, der kæmper for overlevelse, til en velsmurt maskine af død og data. Hvor mange spil tidligere har fejlet i deres forsøg på at skabe en engagerende “eskort-mekanik”, lykkes Pragmata ved at gøre Diana til en uundværlig ressource i stedet for en byrde.
Mellem de intense kampe og udforskningen af de ødelagte sektioner af fabrikken finder vi Shelter. Dette er din base, dit værksted og dit hjem. Det er her, spillet tager sig tid til at trække vejret. I Shelter finder vi også spillets ubetingede charmetrold: Cabin-robotten. Denne lille, nuttede enhed hjælper med at organisere dine printede ressourcer og sørger for, at Hugh og Diana har de bedste forudsætninger for deres næste mission. Den bringer en tiltrængt lethed og humor til et ellers dystert univers. En genial designdetalje er måden, spillet håndterer saves på. I stedet for traditionelle menuer fungerer de store elevatorskakter som quick saves. Hver gang du træder ind i en skakt for at bevæge dig mellem månens niveauer, ved du, at du er i sikkerhed. Det giver en naturlig rytme til spillet, hvor man lærer at frygte det ukendte bag næste dør, men også at værdsætte de øjeblikke, hvor man kan puste ud i skaktens metalliske mørke.
Visuelt er det et mesterværk – partikeleffekterne fra 3D-printeren og de reflekterende overflader i Diana-hacking-sekvenserne er noget af det flotteste, vi har set i denne generation. Men det er gameplay-synergien mellem Hugh og Diana, der for alvor hæver spillet til tops. Det er en oplevelse, der sidder i kroppen længe efter, man har lagt controlleren fra sig. Den underliggende gameplaymekanik med opgraderinger, våben og nye evner understøtter både universet og individualitet så du kan anvende den tilgang til som du ønsker. Pragmata er en perfekt balanceret blanding af Bioshock, Dead Space og Resident Evil. I en verden præget af ekstrem ressourceoptimering er det simpelthen billigere at printe nyt grej end at lave noget i ordentlig kvalitet. Det skaber en fantastisk dynamik i gameplayet, hvor man konstant skal vurdere sit udstyr, før det bogstaveligt talt smuldrer mellem hænderne på en. Relationen mellem Hugh og Diana er spillets følelsesmæssige anker. Det er ikke bare en “escort-mission” – det er et partnerskab. Hughs stoiske natur i kontrast til Dianas overjordiske evner, og deres indbyrdes tillid bygges op gennem små, subtile interaktioner, der gør, at man rent faktisk bekymrer sig om deres overlevelse.
Pragmata er en mesterlig symbiose af månestøv og maskinkode. Pragmata formår at være både nyskabende og velkendt på samme tid. Det tager de bedste elementer fra survival-horror og action-adventure og blander dem med en unik sci-fi-præmis, der føles både aktuel og tidløs. Den unikke “print-og-smid-væk”-økonomi kombineret med den dybe hacking-mekanik gør det til en oplevelse, man ikke må gå glip af.