Endnu en eftertragtet indietitel har taget springet fra PC og Mac til PlayStation 3 og PlayStation Vita. Proteus er… et spil. Så meget tør jeg vist godt sige. Men ikke et der nemt lader sig kategorisere eller definere. Det er en simpel, men stærk oplevelse med fokus på sammenspil mellem lyd og billede.
Hver gang du sætter dig ned for at spille Proteus, starter spillet på samme måde; du slår øjnene op og ser foran dig en stor, farverig ø. Øen er tilfældigt genereret baseret på din fysiske placering og derfor aldrig helt den samme, men alligevel er der noget familiært over den. Herfra handler det om en ting og kun en ting, nemlig at gå på opdagelse. Spillet har ikke noget videre formål, ingen prinsesse der skal reddes eller drager der skal nedkæmpes. Der er kun oplevelsen, den af at svæve som en ånd henover græsgange og bakkedale og nyde omgivelserne.
Det er med andre ord en næsten meditativ oplevelse at spille Proteus, ikke mindst grundet spillets særprægede, farverige stilart og mesterlige lydside. De fleste objekter i verdenen, dyr og planter eksempelvis, afgiver forskellige melodier når du kommer i nærheden af dem, og enkelte ting kan interageres med gennem touchskærmen. Foruden en glidende overgang mellem nat og dag oplever spilleren også årstidernes skiften hvilket giver anledning mange smukke nuancer og kontraster i omgivelserne.
Da Proteus er et spil uden egentligt formål eller ting som kan opnås gemmer man heller ikke sit spil på traditionel vis. Istedet kan man tage screenshots, eller postkort som de kaldes, af smukke øjeblikke og genleve dem på et senere tidspunkt. Et gemt minde om man vil. Det er en simpel funktion, men oplevelsen af at blive suget ind i en unik verden på et bestemt tidspunkt er ganske fantastisk. Man kan også dele postkortene mellem PlayStation 3 og Vita, men desværre ikke med andre spillere.
Det er svært at finde noget videre negativt at sige om Proteus, men det skyldes måske at spillet i det hele taget er svært at beskrive. Hvor andre spil foretrækker at råbe om op flot grafik og endeløs action, er Proteus den type der foretrækker at hviske. Det er en oplevelse som de fleste burde prøve, men som næppe fastholder igennem længere tid. Jeg har nydt mit ophold på Proteus’ mystiske ølandskab, men jeg ved ikke om jeg kommer tilbage igen.