Skoleåret er startet og det passer med udgivelsen af Two Point Campus som er det seneste skud på stammen af Two Point’s management simulatorer. Sidst vi stiftede bekendtskab med Two Point skulle vi drive et hospital. Denne gang får du mulighed for at styre og planlægge dit helt eget universitet.

Du tager ansvaret for et helt nyt universitet, hvor du ikke bare skal forme unge sind, du skal også forme de omgivelser hvor det sker. Du har forskellige former for temaer hvor du starter ud med VR og videnskab hvor du senere kan lave universiteter bygget over riddere, gastronomi og magi. Hvert tema har sine mærkværdigheder og skæve humor. Det er altid sjovt at få adgang til et nyt type lokale for at se hvad Two Point har gemt af skæve indfald og finurligheder som giver et smil på læben. Set på tværs af de forskellige temaer så er opgaverne generelt inden for samme kategori. Du skal sikre der er en variation af ansatte lige fra undervisere, assistenter og pedel til at sikre dine studerende følger sig hjemme og er glade. Samtidig skal der være et udvalg af kurser og fornødenheder for de studerende.

Two Point Campus fodrer dig med masser af information så du ved hvad du skal gøre. Er der mangel på undervisningslokaler? Savner de studerende et afslappende udendørsområde? Har de ikke mulighed for at finde et kollegieværelse? Der kommer en lind strøm af statistik som sikre at du får de gladeste studerende som dermed får de højeste karakterer. Det kan så benyttes til at skabe endnu flere kurser som gør lige dit universitet endnu mere attraktivt. Den store fordel med Campus i forhold til Hospital er at dine kunder ikke dør i venteværelset som i Hospital. Hvis der kommer en information om at de studerende sulter så kan du let nå at samle en automat for kort efter at se de små stakler samles om energibarer og sodavand. Det bliver så en smule sværere efterhånden som der dukker større og større udfordringer op. Hvis du gerne vil have 3 stjerne i dem alle, så skal du lægge dig i selen.

Den viden begærlige ungdom kommer også med idéer og ønsker i forslagskassen. Så kan du bruge dette som inspiration, specielt for at gøre udendørsområderne så lækre som mulige. Du er begrænset af den fysiske plads du har til rådighed så det gælder om at få det meste ud af de arealer du har. De enkelte typer af studerende har alle forskellige præferencer så det er en balance at sikre at både goth og tekniknørden har noget som taler til dem. Two Point Campus bygger flere og flere elementer på gennem de forskellige lektioner så det aldrig føles uoverkommeligt. Det kan godt være lidt langsomt i de tidligere faser så der sæter jeg gerne hastigheden lidt op. Som spillet skrider frem, bliver der flere og flere aktiviteter i dit game loop, så der passer standardindstillingerne bedre.

Selvom det er meget sjovt at kører kampagnerne igennem så synes jeg selv at Sandbox er den ultimative oplevelse. Her kan du få alle de penge du vil og så begynde at skabe det universitets campus du altid har drømt om. Du får flest mulige penge ved at vælge Creative muligheden. Det eneste der kræves for at låse op for Sandbox er at du har gennemført de 4 første kampagner (Freshleigh Meadows, Piazza Lanatra, Mitton og Noblestead) og mindst fået 1 stjerne i hver. Der er ikke en snydekode så du kan få flere penge, men der er noget som næsten er det samme. Hvis du opretter et arkæologikursus og laver en udgravning, så kan du tjene penge. De studerende tager nemlig på ekskursion til udgravning for at lede efter oldtidsfund som du så kan sælge. Hvis det er meget dyre ting, så kan det svare sig at genne dem et par måneder. Så stiger de nemlig i værdi. Dåser og gamle støver skal bare sælges med det samme. Sæt prisen for at tage kurset meget lav så får du mest muligt gratis arbejdskraft.

Two Point Campus forsætter de gode takter fra Hospital. Der er endnu mere skæv humor og skøre indfald. Samtidig der dit game loop engagerende med masser af små og store elementer der skal passes sammen. Det sker at jeg bliver lidt mystificeret af noget af statistikken og så gør jeg bare et eller andet. Det er jo ikke et spil med et enkelt facit og det drejer sig om at have det sjovt. Det er sjovt at være i skole med Two Point Campus.

Tak til SEGA og MI5 Communication for at gøre denne anmeldelse mulig

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSaints Row – Mød banderne i Santo Ileso
Næste indlægNyheder i FIFA Ultimate Team
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS5. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
two-point-campus-anmeldelseDet er sjovt at være i skole med Two Point Campus.