I det første Little Nightmares spil skulle vi hjælpe Six, den lille pige i den gule regnfrakke, med at undslippe et mareridt. Denne gang ser vi også lidt til Six som ind i mellem dukker op for at hjælpe vores nye helt Mono. Svenske Tarsier Studios har igen givet deres krøllede fantasi fuld skrue i dette nye horror spil hvor du skal løse en række gåder for at kommen igennem.

Mono er trukket ud af et tv og nøjagtigt som i det første spil så bliver du altid jagte af universets uhyggelige beboere. Der er masser af horror spil som baserer sig på overraskelseselementet (jump scares) hvor Little Nightmares i stedet tager alt det mærkelige som opstår i drømme og sætter det sammen. Dermed bliver det en verden hvor det område du lige har forladt ikke nødvendigvis behøver at have nogen relation til det foregående. Hvert enkelt område har en stor og tilsyneladende uovervindelig boss det gælder om at slippe væk fra. Det kan være jægeren eller skolelærerinden som i de første baner.

Opgaverne er afgrænset til det område du kommer ind i. Det kan jeg personlige godt lide fordi det gør det overskuelige at lede efter de spor der gør at du kan komme igennem. Mono har i nogle tilfælde mulighed for at anvende et våben hvilket er nyt i to’eren. Nu skal du ikke tro at det dermed bliver et spil hvor du får dine evner til at svinge en økse afprøvet. Nej det er igen med det twist at du skal snige dig ind på f.ek.s nogle af de små porcelæns skabninger som findes i skolen. Et velanrettet sving med en grydeske, et vandrør eller en hammer knuser skallen på de ellers lynhurtige skabninger der ønsker at slå Mono ihjel.

Bortset fra de intense dele hvor du enten skal slå på skallen eller løbe for livet så er det mest af alt et gådespil hvor det bedre betaler sig at snige sig rundt. Hvert enkelt område er som et skræmmende diorama med masser af detaljer. Stiles er som fra forgængeren meget mørk hvor det kun er Mono som har et svagt lysskær ligesom de få lamper giver en uhyggelig stemning. Det bliver kun mere skræmmende når du ser nogle af de forskellige fjender du skal undgå. Jeg synes nogle gange det ikke engang er små mareridt men nogle ret store. Det få gange hvor du bare kan fordøje de mange detaljer så er det tydeligt at der er lagt meget kærlighed i hele den grafiske side.

Lyden er som i forgængeren meget underspillet. Der er masse af besynderlige lyd som også er mareridtsfremkaldende. Det passer rigtigt godt til hele stemningen at det er de trippende små fødder fra Mono og Six som du hører træde i vandpytter, fliser og de mange andre overflader. Der kommer selvfølgelig musik hvad gang du er blevet opdaget og bliver jagtet. Som om det hele ikke var intents nok i forvejen. Det hele bindes sammen med en enkel spilmekanik hvor hele opgaven er at komme fra venstre til højre.

Little Nightmares II er en værdig efterfølger og det er mere af det samme. Det er sjovt at have Six med på slæb i nogle af opgaverne. Det giver en ekstra dimension. Tilføjelsen med at kunne svinge et våben er også velfungerende selvom det kræver en meget tæt timing. Da du blot sendes tilbage til starten af den gåde du er i gang med så er det ikke et større problem. Jeg synes det er 7-8 timers rigtigt solid mareridts underholdning.

Tak til Bandai Namco for at gøre denne anmeldelse af PC udgaven mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægBethesda går amok med en masse Game Pass spil
Næste indlægFanatec GT World Challenge
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS5. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.