Vores alles favorit pirat manga fejrer sit 25. års jubilæum med en imødeset digital udgivelse. Du har muligheden for at tage førersædet for den noget umage trup i et favnende JRPG, som sørger for at også nyankomne til genren bliver samlet op.

One Piece har altid været en noget kulørt ensemble i en verden der ellers generelt er befolket af afvigere. Med One Piece Odyssey fejrer man at der allerede er gået 25 år siden gruppen så verden første gang, og det bliver gjort med et eksplosivt stykke underholdning som lynhurtigt vil få elskere af serien trygt ind under sine vinger. Det er et stykke velkomponeret JRPG, der selvsikkert byder ind med alle de ting der gør genren god – men som også har arvet nogle af de børnesygdomme der trækker lidt ned i helhedsbilledet.

Der er action på fra første sekund, hvor vores trup lider et voldsomt forlis med deres flyvende piratskib. Øen Waford bliver udgangspunktet for det følgende eventyr, og din første opgave som Luffy er at finde resten af holdet, som befinder sig rundt om på den billedskønne strand, der selvfølgelig hurtigt skal vise sig at indeholde alskens farer. Det burde jo ellers ikke være den store udfordring for gruppen, hvis man ellers er hjemme i mangafortællingerne. For de enkelte figurer er om noget kraftfulde i det univers, hvor de nærmest med et enkelt blik kan destruere deres fjender. Her har man fundet en lidt uoriginal modvægt til dette, da deres kræfter bliver stjålet af to originale personager som de møder i starten af deres færd. Din første opgave er selv sagt at få dem tilbage til fordums styrke.

Der er ingen tvivl om, at One Piece Odyssey først og fremmest er en kreation som er vakt til live for at indynde sig hos eksisterende fans. Serien har efterhånden passeret 1000 kapitler og denne udgivelse tager sit udgangspunkt omkring 750 episoder inde, så det er selv sagt en rigtigt god ide allerede at være godt bekendt med universet, figurerne og alle de særheder der definerer begivenhederne. Dertil så vil 4 store begivenheder som har været i bøgerne løst blive genfortalt – og lagt i dine hænder at fortolke – hvilket naturligvis vil bevæge sig ind i spoiler-territorium for folk der ikke selv er nået dertil i historien.

Måden at fortælle historien på er egentlig ganske opfindsom. Det er en form for drømmerejse, hvor de genbesøger disse fire allerede oplevede hovedhistorier. Derfor er de vel vidende om begivenhederne, om de farer de møder og de allierede de kommer til at miste. Det giver noget refleksion, og ofte et ønske om at gøre noget bedre end tidligere. Det giver også noget fokus på de enkelte medlemmer af ”the Straw Hat Pirates”, hvor de på skift får lov til at skinne i historien. Noget der også står fint i forhold til de originale fortællinger.

Det hele er pakket ind i et imødekommende JRPG som følges fra et farverigt 3. perspektiv. Det er en opfindsom verden befolket med afsindige individer og skabninger, der virkeligt formår at ramme tonen vi er vant til og elsker fra mangaerne. Udfordringen er at Odyssey er proppet med fyld. Det kan måske lyde meget godt, men det er desværre den uinspirerede art af sidemissioner som lidt fjerner fokus. Det er et spørgsmål om at finde noget der er blevet væk, løbe fra A til B eller slå nogle monstre ihjel. En del nyere spil har forstået at sidemissioner kan være en fantastisk måde at udvide universet på, her føles det mest af alt som noget der bare er fyldt på uden den store eftertanke for at lægge nogle timer til spillets levetid.

For enden og undervejs i alle missionerne ligger der kampe og venter, og det foregår på en ganske interessant facon som måske ikke har den vilde dybde – men som er både let at gå til og er med til at understrege de evner personerne har. Skal man være lidt firkantet, så er det en variation over sten, saks, papir – som dog bliver vist i al grafisk væld. Dine figurer kan hver især angribe en eller flere modstandere af gangen, og det giver nogle eksplosive opgør hvor begivenhederne føles dejligt medrivende og dynamiske.

Det hele bliver ofte krydret med bonus opgaver, der pludselig skydes ind i handlingen og giver dig andre mål at fokusere på midt i kampen. Hvor flot det end er, så er sværhedsgraden dog sat noget lavt, og medmindre du er helt ny i genren, så vil der gå mange timer inden du rammer ind i problemer. Så er det selvfølgelig rart, at kampene trods alt er sjove at følge.

Rejsen er noget lineær, men kampene bliver trods alt afbrudt med rejser gennem byer, landskab og grotter hvor der både er opdagelse og interaktion med andre væsner. De enkelte personer har samtidig deres egne særegne evner, som bliver brugt til noget meget let gådeløsning. Det er dog stadig rart bare for variationens skyld, da det giver nogle ganske rare pusterum i et eventyr der ellers går over stok og sten.

One Piece Odyssey er en tro konvertering af universet. Det er let at gå til og byder på en masse sjove, løsslupne kampe som alle kan være med til. Det at man tager noget eksisterende materiale, og giver muligheden for at give det et spin og fortælle det anderledes fungerer rigtigt godt. Desværre er der for meget fyld, og en masse backtracking som ikke tilføjer andet end irritation. Det er et ganske glimrende spil, som dog ville have haft glæde af at have skåret et tykt lag fedt af så det var endt ud med en mere fokuseret oplevelse.